Brugte gallakjoler

Brugte gallakjolerSe festlig ud, uden det koster en bondegård. Mange vælger at købe brugte gallakjoler for at spare penge, og det er ganske rigtigt en stor fordel, da brugte gallakjoler fås meget, meget billigt, ofte under halv pris.

Der er ingen, der rynker på næsen af, at kjolen er brugt, for det første fordi den ofte kun er blevet brugt et par gange og for det andet fordi, at det er ret trendy at købe second hand tøj lige nu – især på grund af finanskrisen.

Den Blå Avis er billig

Hos den Den Blå Avis kan du finde en gallakjole helt ned til halvanden hundrede kroner, selvom den måske har været ganske dyr fra den oprindelige købspris.

Og de er oftest i god stand, da mange kun investerer i gallakjoler til særlige events, og kjolen kun bliver brugt en eller to gange, før den så bliver sat til salg igen.

Den Blå Avis kan fx få en skræddersyet silkekjole i mørke rød til bare 150 kr., som kun har været brugt nogle få gange.
Brugt Gallakjole DBA

Du fås dog også lidt dyrere, og endog meget elegante, som denne lilla råsilkesag, der koster 850 kr.
Brugt Gallakjole DBA 2

Du skal dog medregne benzinomkostninger og selvfølgelig er der også altid risikoen for, at du ikke kan passe kjolen.

Køber du den derimod i en butik har du flere valgmuligheder, men den er altså også noget dyrere.

Trendsales har hipt udvalg

Et andet sted, hvor du med fordel kan lede efter brugte kjoler er hos Trendsales.dk. Her kan du finde mange kjoler – mange i et smart tilsnit, der især tiltaler unge.

Derfor er Trendsales også meget populær hos studerende, da de gerne vil have hippie gallakjoler uden at betale det hvide ud af øjnene.

Mange af kjolerne sættes til salg online, hvor du selv kan byde ind med en pris og gøre et kjolekup.

Hvad med en kjole fra Inwear i meget elegant, enkel stil? Den har aldrig været brugt og koster 899 kr. Lad os se, hvad den ender på – måske kan du gøre et forrygende kjolekup.

Du kan også finde en elegant lang sort silkekjole med tynde stroppen rundt om halsen, som er sat til 500 kr., men som kostede 1400 kr. som ny. Den er næsten som ny. – Link

Er du glad for mærkevarer, men vil gerne have dem så billigt som muligt, så kan du fx få en superflot, lang kropsnær Laura Scott gallakjole til 1100 kr. – den har aldrig været brugt. Du kan læse mere her.

Vælg kjolen ud fra kategorier

Vælger du en kjole hos Trendsales, så skal du være opmærksom på kategorierne: Mange kjoler er nyrenset, aldrig blevet brugt eller måske kun blevet brugt en eller to gange.

Bemærk at du kan vælge din gallakjole ud fra forskellige kategorier, som er:

Aldrig brugt, dvs. kjolen har været prøvet men aldrig været brugt til en festlig lejlighed eller andre anledninger i det hele taget.

Køber du en kjole i denne kategori kan du være sikker på, at der ikke er nogen pletter, fejl eller skader på varen. Som bevis på at den er ny følger ofte prismærker og kjolernes originale emballage.

En anden kategori er: Næsten som ny. Det betyder, at kjolen kun har været benyttet nogle få gange, men virker ny, fordi den ikke er forvasket. Heller ikke her er der nogen pletter, fejl eller skader på kjolen.

Du kan også købe en kjole i kategorien god, men brugt. Her er virkelig nogle penge at spare, men til gengæld ses det også at kjolen har været brugt, uden dog at fremstå med slid – den er stadig i god stand.

Den fjerde kategori er slidt. Her kan der være mangler på kjolen, fx en knap eller lignende, men den kan stadig bruges.

Den første kategori er som regel den dyreste, den anden kategori den næstdyreste osv., men det kommer selvfølgelig også an på mærket.

En lidt slidt Gucci-kjole er ofte dyrere end en næsten ny gallakjole fra Vero Moda.

Gode kjoleråd, når du køber brugt

Inden du beslutter dig for en gallakjole, så kan det være godt at overveje:

Er kjolen i god stand? I hvor god stand skal den være, før den er god nok til mig?

Vil den sidde godt på mig? (Du kan jo ikke lige bytte den til andre størrelser).

Hvor meget koster det i benzinpenge at hente kjolen versus fragt?

Hvor meget sparer jeg i forhold til nye kjoler på tilbud?

Generelt kan man altså sige, at der er masser af brugte kjoler derude af god kvalitet for halv pris. Både Trendsales og Den Blå Avis har et stort udvalg, hvor du kan begynde at lede.

om Mia

Som mange andre kvinder, har Mia en forkærlighed for tøj og kjoler i særdeleshed. Med siden Festkjoler.org har Mia fået sat ord på sin passion og vil nyde at dele denne med alle dem der har det på samme måde.