Dåbskjoler og dåbstøj

DåbskjolerNår der skal holdes dåb, har barnets forældre en masse ting, de skal holde styr på inden festen. Til sådan en dag, er der mange af de inviterede, der tænker lidt ekstra over, hvad de skal have på, da man ofte klæder sig lidt finere end normalt. Men når det drejer sig om tøj til sådan en dåbsfest, er der én ting der er vigtigere end alle andre – nemlig hvad barnet der skal døbes skal have på.

Dåbskjolens historie

Dåbskjoler er som regel meget længere end barnet. Denne tradition stammer fra 1600-tallet, hvor man ved dåbs-ceremonier dyppede barnet helt ned i dåbsvandet. Herefter blev barnet holdt varm i en lang dåbspose.

Da traditionen med dåbsposen ophørte og man i stedet begyndte at bruge dåbskjoler som vi kender dem nu, blev kjolerne længere og længere for at udvise status og velstand. De lange, hvide dåbskjoler blev derfor først brugt hos adelen. Senere blev kjolerne dog også brugt i borgerskabet, og siden 1890’erne har den lange, hvide dåbskjoler været brugt til dåb, uanset hvilken social klasse man er i.

Med hensyn til dåbskjolens farve, er der fra kirkens side ingen ”regler” for hvad farve kjolen burde have, men da dåbens farve altid har været hvid, har den hvide kjole også været mest traditionel.

Familietraditioner

Når det handler om dåbstøj, har mange familier tradition for at bruge samme kjole/dragt til alle børn i familien. Der er derfor ofte tale om kjoler der går i arv helt fra oldeforældrene – eller endda længere tilbage.

Mange starter sådan en tradition ved at sy eller få syet sin egen dåbskjole ud af eksempelvis mors konfirmationskjole eller bryllupskjole.

Hos mange familier er det også en tradition at få skrevet (syet eller broderet) navnet på det barn der skal døbes på kjolen, så der til sidst står navnene på alle dem der er blevet døbt i den samme kjole.

Problemet med denne arve-tradition er, at børn i dag døbes i mange forskellige aldre – dog oftest inden 6 måneder. Derfor er der stor forskel på, hvor stort barnet er, når det skal have kjolen på og mange har af den grund bøvlet med enten at lægge kjolen ud eller ind.

Dåbskjole eller dåbsdragt?

På baggrund af denne tradition, er det ofte en dåbskjole der går i arv (kjolen er mest anvendt). Kjolen bliver således brugt til både piger og drenge. Der er derfor mange der vælger at bruge en dåbskjole til drenge, også selvom den købes fra ny, da det er meget almindeligt med dåbskjoler til begge køn. Det ses ofte at dåbskjolen tilføjes noget lyseblåt eller lyserødt (eksempelvis bånd) for at vise barnets køn.

Hvis man har en dreng der skal døbes og ikke ønsker at bruge en dåbskjole, findes der selvfølgelig også dåbsdragter (med buks). En dåbsdragt er, som dåbskjolen, ofte også holdt i helt hvid og her er der derfor også mulighed for at “pynte” med bånd eller lignende i blåt.

Priser

Priserne på dåbskjoler er meget forskellige, da kjolerne findes i mange forskellige stoffer og stile (satin, strik, osv.). Dåbskjoler findes derfor til en pris på 400-500 kr. og opefter.

Hvis der ønskes navn og/eller dato på kjolen, gøres dette uden beregning hos nogen butikker – hvis man køber kjolen der. Ellers kan det gøres (på en gammel kjole) til omkring 200 kr.

Links:

Navne-broderi på kjoler: http://www.babybroderi.dk/shop/daabskjole-1-navn-396p.html
Dåbstøj (inkl. Navn og dato): http://www.fantasy-design.dk/shop/daabstoej-112s.html
Information omkring dåb og dåbskjoler: http://www.kristendom.dk/artikel/266545:Daab–Saadan-goer-vi-naar
Dåbstøj (nyt): http://www.sweet-design.dk/

om Mia

Som mange andre kvinder, har Mia en forkærlighed for tøj og kjoler i særdeleshed. Med siden Festkjoler.org har Mia fået sat ord på sin passion og vil nyde at dele denne med alle dem der har det på samme måde.