Festkjoler – Den helt rigtige kjole

Festkjoler - Den helt rigtige kjoleBetegnelsen ”festkjoler” dækker over en bred vifte af forskellige kjoler til forskellige begivenheder. En præcis definition af en festkjole er derfor svær at give. Der kan både være tale om de lidt mere formelle kjoler som gallakjoler eller selskabskjoler og om de mindre formelle kjoler til andre slags fester (Konfirmation, bryllup, fødselsdag, osv.)

Fælles for kjolerne er dog, at de alle sammen købes til et bestemt formål. Så hvis du er på jagt efter en ny festkjole, bør du som det vigtigste hele tiden have i tankerne, hvad det er for en fest kjolen skal bruges til.

Formelle fester

Til de formelle fester som for eksempel gallafester, hører der naturligvis også en mere formel kjole til. Det betyder, at kjolen ofte er gulvlang og at stilen er mere klassisk. Så hvis du er inviteret til en fest hvor stilen er mere formel, bør du selvfølgelig finde dig en kjole som passer dertil.

Priserne på denne type kjoler er oftest en del dyrere end almindelige festkjoler, da de er mere glamourøse end sædvanligt. Derfor må du regne med, at priserne typisk ligger fra mellem 1500-3000 kr. og opefter.

Uformelle fester

Hvis der i stedet er tale om en lidt mere uformel fest som for eksempel en fødselsdag, en konfirmation eller lignende, er en gallakjole måske lidt for glamourøs. Til sådan et formål bør du i stedet søge blandt de lidt mere almindelige festkjoler.

Hvilken stil kjolen skal have afhænger af flere forskellige ting. For det første kan årstiden have meget at sige, når man vælger kjole. Hvis det er vinter, vil der ofte være en tendens til at vælge en længere kjole og samtidig også til at holde sig til de mørke og dæmpede farver. Til gengæld vil det om sommeren være oplagt at vælge en kortere, mere frisk kjole – gerne i en masse farver.

Fælles for kjolerne

Ligegyldigt om du er på jagt efter en gallakjole eller en sommerfest-kjole, så er der altid visse ting du bør overveje inden du køber dig en kjole.

Pasform:
Pasformen på kjoler er ikke ens for alle, da der findes rigtig mange forskellige kropsbygninger og former. Derfor bør du, hvis ikke du allerede ved det, undersøge hvilke faconer og snit der klæder din figur bedst. På den måde kan du finde en kjole som du føler dig godt tilpas i.

Farve:
Som med kropsbygninger og pasform, er der også forskel på hvilke farver der klæder en og hvilke farver der ikke gør. Det kommer blandt andet an på hvilken hudfarve, hårfarve eller øjenfarve man har. Derfor bør du også undersøge, hvilke farver der passer bedst til netop dig inden du køber kjoler. Det kan nemlig have meget at sige, om du vælger de lidt afdæmpede og naturlige farver eller de stærke og mere spraglede farver.

Hvor kan kjolerne købes?

Hvis du ikke er så erfaren med kjoler, kan det være en fordel for dig at gå i de fysiske butikker for at prøve nogle kjoler på. Det kan give dig en lidt bedre idé om, hvordan de forskellige typer kjoler ser ud på dig inden du køber en.

Men hvis du er vant til at bruge kjoler, kan internettet være et bedre sted at lede. Her findes der mange sider som du nemt og overskueligt kan klikke rundt på. På den måde får du det størst mulige udvalg af kjoler.

Links:

Figur-guide: Klik her
Farve-guide: Klik her
Festkjoler online: Klik her
Selskabs-/gallakjoler online: Klik her

om Mia

Som mange andre kvinder, har Mia en forkærlighed for tøj og kjoler i særdeleshed. Med siden Festkjoler.org har Mia fået sat ord på sin passion og vil nyde at dele denne med alle dem der har det på samme måde.