Kjoler til fest

Kjoler til festDu kender det garanteret godt. Du er blevet inviteret til fest, men du ved endnu ikke, hvad du skal have på. Dette er et meget velkendt problem for mange kvinder og det rigtige outfit kan ofte være rigtig svært at finde.

Men næsten ligegyldigt hvilken slags fest du skal til, kan der altid findes en kjole til lejligheden. Det er bare et spørgsmål om at finde ud af, hvilken type kjole det skal være.

Til de forskellige fester

Gallafest:

Til en gallafest eller lignende hører der naturligvis en gallakjole/selskabskjole til. Da disse fester ofte er mere formelle, klæder mændene sig typisk i jakkesæt og kvinderne i fine kjoler. Sådan en type kjole er oftest gulvlang. Mange gallakjoler har det tilfælles, at de sidder forholdsvis stramt i toppen, går ind i taljen og derefter er ret brede eller løstsiddende i bunden.

Gallakjoler er typisk meget ensfarvede eller holdt i den samme farvetone, men findes i alverdens farver. Hvis man vil have det, kan man også finde en kjole i noget mønstret stof, men pas på med at kjolen ikke bliver for overdrevet.

Prisen for disse typer kjoler ligger typisk fra 1500-3000 kr. og opefter. Hvis ikke man har råd til at købe en ny kjole af den dyre slags, kan de lejes i flere forskellige butikker landet over til en overkommelig pris.

Konfirmation/bryllup:

Til en konfirmation eller et bryllup er stilen ofte også lidt finere end til andre fester – men dog ikke så formel som til en gallafest. En kjole dertil kan også være i forskellige stile, og det kan blandt andet afhænge af om festen holdes om sommeren eller om vinteren. Er det for eksempel et vinterbryllup vil en længere kjole i nogle mørke, dæmpede farver måske være mest passende, mens det ved et sommerbryllup vil passe bedre med en kortere kjole i nogle lyse farver.

Hvor fin kjolen skal være afhænger selvfølgelig også af, hvilken stil du selv har, hvem du skal til fest hos, osv., så det bør du altid tænke over når du køber en kjole til en bestemt fest.

Da kjolerne kan være så forskellige, er det svært at sige noget om prisen. For at få en idé om priserne, kan du kigge rundt på flere sider på internettet for at sammenligne priser på forskellige kjoler.

Sommerfest:

Er du blevet inviteret til en sommerfest, er en kjole også et rigtig godt bud på det rigtige tøjvalg. Her er det meget passende med en sommerkjole i nogle lyse eller stærke farver – hvis man er til det.

I de seneste år har mønstre som blomster været meget populære til sådan en type kjoler, og nu er også striber blevet meget brugt.

Sommerkjoler kan også nemt bruges til hverdag og de kan derfor findes billigere end mange andre kjoler. Derfor ligger prisen omkring 150-200 kr. og opefter.

Temafest:

Hvis der er tale om en temafest, er det selvfølgelig vigtigt at du vælger en kjole der passer til temaet. Det kunne for eksempel være 80’er-tema eller strand-tema. Til sådan en fest er det kun fantasien der sætter grænser for, hvilken kjole man kan have på.

Links:

Kjoler til enhver lejlighed:

  • Kjolehuset.dk
  • Asos.com

Gallakjoler: Divadore.dk

Kjoleudlejning: Amorin.dk

Sommerkjoler: Ellos.dk

om Mia

Som mange andre kvinder, har Mia en forkærlighed for tøj og kjoler i særdeleshed. Med siden Festkjoler.org har Mia fået sat ord på sin passion og vil nyde at dele denne med alle dem der har det på samme måde.